Hotel GSH

Vi glæder os til at byde dig velkommen til skøn forkælelse på Hotel GSH. GSH står egentlig for Green Solution House, fordi hotellet viser mange spændende løsninger på bæredygtige byggemetoder.

Bæredygtighed er en selvfølge
Selvfølgelig er vi stolte over, at en af verdens største aviser "The Guardian" i 2021 kårede os som en af de 10 mest miljøvenlige hoteller i Europa. Vi er også glade for at have vundet EU's miljøpris for vores bæredygtige byggeri. Det er også dejligt at være kåret af Active House Alliance, der er en verdensomspændende certificeringsordning for miljørigtige bygninger, som "Overall Best of 10 Years". For os er bæredygtighed hverken en floskel eller et smart begreb. Vi arbejder ansvarligt og kontinuerligt med at udvikle bæredygtige tiltag med hensyntagen til omverden. Samtidig sørger vi for, at du også kan holde et møde i flotte rammer og bo på et lækkert værelse.

GSH 2.0
I december 2022 vandt Hotel GSH prisen Årets Byggeri i kategorien 'Erhverv' for den nye værelsesfløj, som blev taget i brug i oktober 2021. Denne pris er vi selvfølgelig meget stolte af, ligesom vi er stolte over at bane vejen for at bygge med et lavere co2-aftryk i fremtiden. 

Er du mødegæst?
Vidste du, at dagslys er afgørende for udbyttet af dit møde og konference? Jo mere dagslys i lokalet, jo mere energi får du og dine mødedeltagere. Du kan derfor glæde dig til vores mødelokaler med vinduesløsninger fra Velux, som sikrer maksimalt dagslys i dit mødelokale. Mødelokalerne er selvfølgelig flotte og velindrettede, og du har adgang til det bedst mulige udstyr. Hvis du har spørgsmål, så hjælper vi dig hurtigt - ligesom vi naturligvis sørger for velsmagende forplejning efter dine ønsker. Vi hjælper dig også gerne med at arrangere oplevelser på Bornholm. Læs mere om dit møde eller konference her.

Er du feriegæst?
Vidste du, at ren luft er vigtig for din søvnkvalitet? Værelserne på Hotel GSH sikrer dig en god søvn, for de specielle tæpper renser luften, mens Auping-sengene sørger for, at du ligger godt. Fra værelserne har du en dejlig balkon/terrasse med udsigt til skoven eller den store naturgrund omkring hotellet. Værelserne er indrettet med forskellige designs. Alle værelser er indrettet med lyse møbler fra Skagerak, og i den nye værelsesfløj har vi brugt resttræet fra bygningen af værelserne til at lave smarte møbler til værelserne, således at intet går til spilde. Læs mere om værelserne her.      

Økologi og lokale produkter
Inkluderet i din værelsespris er selvfølgelig den lækre morgenbuffet, som tager udgangspunkt i økologi og lokalt producerede fødevarer - prøv fx at smage vores honning, som er lavet af hotellets egne bier. Den store parklignende have ved Hotel GSH er anlagt med henblik på maksimal biodiversitet, og det er noget, som bierne elsker.

Beliggenheden
På Hotel GSH bor du lige ved skoven, og der er kun en kort gåtur gennem skoven til, at du kommer til den skønne sandstrand. Stranden er en af Bornholms hemmelige perler, for den ligger gemt, og bruges derfor næsten kun af hotellets gæster og de lokale bornholmere. Skovstien fører dig også videre til Rønne centrum, hvor der er et skønt torveliv med cafeer, seværdigheder og museer. Læs mere om Rønne her. Endvidere er der kun cirka 2 kilometer til færgehavnen, og 5 kilometer til Bornholms Lufthavn. På Hotel GSH bor du derfor flot, roligt og stadig centralt.

Tagterrasse med spabad og sauna
Når du bor på Hotel GSH har du adgang til hotellets skønne tagterrasse. Nyd udsigten fra den nye tagterrasse på Hotel GSH, hvor du kan hygge dig i loungemøblerne eller slappe af i spabadet og saunaen. Hvis du trænger til at blive kvikket op, kan du nyde det afkølede vand fra udendørsbruseren eller vippespanden. Der er naturligvis mulighed for at tage bad både før og efter brug af faciliteterne i de private baderum på tagterrassen. 

Som overnattende gæst på Hotel GSH kan du gratis benytte spabadet og saunaen – du skal blot bestille tid ved at henvende dig i receptionen. Badekåber og badetøfler ligger på værelset.
OBS! Husk at læse vores baderegler inden du benytter spaområdet. Du finder dem i fanen herunder.

Fitnessrum
På Hotel GSH er der et fitnessrum med blandt andet løbebånd, romaskine, crosstrainer, kettlebells og multitræner. Som gæst på Hotel GSH kan du gratis benytte dig af fitnessrummet. Fitnessrummet er åbent fra 08:00 - 20:00 i hele hotellets åbningsperiode.

Bæredygtige tiltag
Gæster fra hele verden kommer på besøg for at se vores bæredygtige byggemetoder og vores arbejde med bæredygtige tiltag. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at få en fortælling om vores arbejde med bæredygtige tiltag. Eksempelvis er Hotel GSH blandt andet bygget og renoveret med hensyntagen til vugge-til-vugge-principperne. Det vil sige, at de nye bygninger er konstrueret, således at materialerne kan genbruges i fremtiden. Solceller skaber strøm til hotellet. Genbrugsglas fra den bornholmske glasdesigner Pernille Bülow er omdannet til glasstier i parken. Den store naturgrund ved hotellet er anlagt med fokus på biodiversitet. Derfor vil du ofte møde rådyr, harer og kaniner. Køkkenaffaldet bliver omdannet til biogas. Vand fra brusere bliver renset og genbrugt til toiletskyl. Benzinslugende græsslåmaskiner er erstattet af hyggelige får. Hotel GSH er selvfølgelig miljømærket med Green Key. Læs mere her

Restaurant
Når du er mødegæst, kan du glæde dig til lækker mad i restauranten til såvel frokost, eftermiddag som aften. Restauranten er desværre ikke åben for individuelle gæster, men hvis du er feriegæst, så anbefaler vi dig restauranterne på vores to søster-hoteller: Griffen Spahotel og Fredensborg Badehotel, som ligger bare 700 meter fra Hotel GSH. 

Bestil dit ophold nu
Bestil dit ophold på Hotel GSH ved at indtaste din ønskede periode i bestillingsboksen øverst på siden. Du er også altid velkommen til ringe eller maile til os:
* Reception og booking: 56 90 44 44
* Mail: book@bornholmhotels.dk 
* Hvis du ønsker overnatningstilbud inklusive færge eller fly, hjælper vores samarbejdsparter Team Bornholm dig gerne med gode tilbud:
   * Mail: info@teambornholm.dk
   * Telefon: 56 95 85 66

Møde & Konference

Godt at vide

ALARM
Alarm: 112
Akuttelefon: 1813

BADEKÅBE OG SLIPPERS
Finder du på dit værelse

BARNESENG
Kontakt receptionen for leje af barneseng, kr. 500,- pr. ophold

CHECK-UD
Senest kl. 11.00

CYKLER
Kan lånes i receptionen

DYNE
Kontakt receptionen for en ekstra dyne

FITNESSRUM
Fitnessrum er tilgængeligt hver dag fra kl. 08.00-20.00

GÆSTE PC
Kan lånes i receptionen

HÅNDKLÆDER
Hjælp os med at passe på miljøet - genbrug dine håndklæder og lad dem hænge på knagen.
Efterlad håndklædet på gulvet, hvis det ønskes skiftet.

INTERNET
WiFi: gshopen
Adgangskode: ilovegsh

LOBBYBAR
Åben 08.00-22.00
Der kan købes snacks, drikkevarer og kaffe

MINIBAR
Kontakt receptionen såfremt du ønsker opfyldning i minibaren

MINIGOLF
Udstyr kan lånes, spørg i receptionen

MORGENMAD
Hver dag kl. 06.30 – 10.00

PUDER
Kontakt receptionen for et bredere udvalg af hovedpude, kr. 75,- pr. stk. pr. ophold

• Wellpur ergonomisk air-memory skum str. 30 x 50 cm

• Naturfyldspude med andefjer og andedun str. 60 x 63 cm

• Auping air nature med andedun str. 53 x 60 cm

RECEPTION
24 timers bemanding
Afregning 07.00-22.00

Nattevagt: ring 51401230

RESTAURANT
A la carte: 17.00-21.00
Bordreservation anbefales

ROOMSERVICE
Kontakt receptionen
Tillæg kr. 150,-

RYGNING
Det er ikke tilladt at ryge på balkonen. Rygning kun tilladt udenfor hotellet.

SENGELINNED
Ekstra skift af sengelinned
kr. 200,- pr. sæt

SLEEPING KIT
Bestående af sovemaske og ørepropper.
Kan købes i receptionen kr. 50,-

SPABAD / SAUNA
Åben 08.00-22.00
Tagterrassen byder på spabad og sauna. Husk grundig afvaskning på værelset, samt benytte badekåbe. Tidsbestilling er nødvendig og kan ske i receptionen

STRYGEJERN OG STRYGEBRÆT
Kan lånes i receptionen

SYSÆT
Kan lånes i receptionen

SÆBER
Kan du lide vores sæber, kan de købes i receptionen

TAGTERRASSE
Nyd udsigten og solen fra hotellets tagterrasse. Tag elevatoren eller trappen til højre for receptionen, i den nye værelsesfløj

TAXI
Dantaxi: 5695 2301

TV PROGRAMMER
1. DR1
2. DR2
3. TV2
4. Ramasjang
5. SVTV1
6. TV4
7. NRK
8. ARD
9. ZDF
10. RTL
11. BBC

VENTILATOR
Kontakt receptionen

Køb dig adgang til Bornholms Tidende Netavis og E-avis under dit ophold ved at trykke her >>>

Baderegler - Spabad

  • Anvendelse af spabad, må kun finde sted efter omhyggelig indsæbning af hele kroppen og efterfølgende brusebad. Anvendte sololier og lignende, skal på samme måde afvaskes før badning i spabade.
  • Toilet skal benyttes INDEN afvaskning.
  • Efter hvert toiletbesøg, skal der foretages afvaskning på ny.
  • Anvendt badebeklædning skal være ren.
  • Udendørs fodtøj, må kun bruges på de dertil beregnede områder.
  • Personer, med fodvorter eller fodsvamp, må kun benytte spabad såfremt de er under behandling for den pågældende sygdom.
  • Personer med smitsom gulsot (hepatitis), skal være erklæret raske af den behandlende læge, før badning kan tillades.
  • Personer, der lider af andre smitsomme sygdomme (omgangssyge, forkølelse, ondt i halsen, ørebetændelse og betændelse i huden) må ikke anvende spabad.
  • Spabad må ikke bruges af personer, som ikke kan holde på urin eller afføring.
  • Hotellets generelle ordensregler skal følges.

Har du spørgsmål? Vi er klar med svar i receptionen.