Vælg dit hjem væk fra hjemmet
Hotel Bornholm
Bo på hotel på din ferie på Bornholm. Vælg mellem nogle af Bornholms bedste hoteller. Vil du bo på et spahotel i centrum? Et badehotel tæt på stranden? Eller et bæredygtigt hotel ved skoven? Bornholm har skønne hoteller med gode beliggenheder og lækre faciliteter. Når du bestiller dit hotelophold på denne side, bestiller du direkte på hotellet og får prisgaranti samt de bedste afbestillingsbetingelser. Prisgaranti betyder, at du får den bedste pris, som altid inkluderer morgenmad og gratis adgang til hotellets faciliteter. Du kan læse mere om afbestillingsbetingelserne ved at klikke her.
Find dit hotelophold på Bornholm
Hvor på Bornholm går turen hen? Din hotelferie på Bornholm starter her. Se det bedste udvalg af hotelophold på Bornholm. Vælg mellem gode hoteller med havudsigt, restaurant og spa. Højt serviceniveau og moderne indretning er fællesbetegnelsen for alle vores hoteller på Bornholm.
Gider du ikke skulle tænke på at rengøre sommerhus, afregne el og varme eller slæbe håndklæder og sengelinned med til Bornholm? Så gør din ferie på Bornholm ekstra nem og lækker med et hotelophold. På et hotelophold er der sørget for det meste, så du kun skal tænke på at slappe af og nyde din ferie på Solskinsøen.
Er du på udkig efter et hotel på Bornholm med havudsigt? Så er du kommet til det rette sted. Her finder du hoteller med den flotteste havudsigt på Bornholm. Vælg mellem dobbeltværelser eller suiter og vågn op til havudsigt og lyden af havets bølgeskvulp.
Alle Bornholm Hotels hoteller har gode faciliteter såsom morgenmad, døgnbemandet reception, gratis parkering og fri Wi-Fi. På nogle hoteller får du også gratis adgang til spa med i prisen.
Bornholm er oplevelsernes ø
På Bornholm finder du oplevelser for enhver smag. Udforsk Nordeuropas største borgruin Hammershus og nyd den smukke udsigt over Østersøen fra toppen af bakken, som Hammershus ligger placeret på. Fortsæt videre til Allinge-Sandvig og spis en is, produceret af lokale ildsjæle, eller tag på røgeri og smag bornholmske røgede sild. Glem ikke at slå vejen forbi Gudhjem - Danmarks eneste bjergby. Gudhjem summer af sydlandsk feriestemning, og mange kommer her for at shoppe i de små butikker eller nyde en kold forfriskning i solen. Fra Gudhjem kan du hoppe ombord på Christiansøfarten og tage på endagstur til Danmarks østligste punkt, Christiansø.
Prøv en af Bornholms mange populære vandreruter - eksempelvis Højlyngsstien, der fører dig på tværs af hele Bornholm. Foretrækker du en kortere vandretur, kan du prøve kræfter med en af de kuperede ruter på Hammerknuden eller i Almindingen. I Almindingen finder du også Bornholms højeste punkt, Rytterknægten. På Rytterknægten ligger Kongemindet, som fører dig 184 meter op over havets overflade.
På sydsiden af Bornholm ligger Bornholms bedste sandstrande. Kilometervis af brede, hvide sandstrande, med sand så fint, at det er blevet brugt i timeglas. Om sommeren er der sjove vandaktiviteter som paddleboard eller surfing på Balka strand. Snogebæk er naboby til Balka strand og på dagens sidste timer, forvandles det charmerende fiskerleje til hjemsted for lokale bornholmere, der kommer for at lytte til live-musik på Sørens Værtshus.









