
En aften i Bordeaux på Restaurant FB
Sæsonens sidste aften på Fredensborg Badehotel blev i 2026 en gastronomisk rejse til Bordeaux. Her mødtes franske vine, dansk sæsongastronomi og gode fortællinger i en menu på fem serveringer.
Hvert år vælger vi et nyt fransk tema til vinsmagningen, men fælles for aftenen er kombinationen af franske vine og dansk gastronomi med råvarer i sæson.
I 2026 tog køkkenet udgangspunkt i Bordeaux, hvor retterne var sammensat for at fremhæve vinens nuancer, dybde og karakter. Det blev samtidig kulminationen på en sæson, hvor det franske køkken har mødt danske råvarer i sæson.
Vinene blev præsenteret af den danske vinimportør Anders Qwist fra Vinslottet A/S, som på levende og uhøjtidelig vis fortalte historierne bag slottene, vinmagerne og en af verdens mest berømte vinregioner.
På aftenen smagte gæsterne blandt andet:
- Elegante bobler og friske hvidvine fra Bordeaux
- Klassiske rødvine fra Saint-Émilion, Pauillac og Fronsac
- En gylden dessertvin fra Loupiac som afslutning på aftenen
Blandt aftenens højdepunkter var Château Haut-Bages Libéral fra Pauillac – et klassificeret slot med nogle af verdens mest berømte naboer som Château Latour og Château Pichon Baron.
Gæsterne oplevede også Château La Vieille Cure fra Fronsac, som af mange betragtes som en af Bordeauxs bedst bevarede hemmeligheder, og aftenen blev rundet af med en silkeblød Loupiac, hvor naturens egen "ædle råd" skaber en intens og elegant dessertvin.
Menu og vine - 12. september 2026
1. servering:
Maden: Østers med Mignonette
Vinene: Aperitif á la Bordeaux - Crémant de Bordeaux med Lillet Vermouth Blanc
2. servering:
Maden: Rimmet kammusling - syltet fennikel - kørvel - hasselnødder - olivenolie
Vinene: Château Parenchére, Bordeaux Blanc
Château Beauregard Ducasse, Graves Blanc
3. servering:
Maden: Anderillette - syltede kirsebær - frisée - urter - purløgsmayo
Vinene: Château la croix chantecaille, Saint-Émilion Grand Cru
Château Parenchére - Cuvée Raphaël, Bordeaux Supérieur
4. servering:
Maden: Helstegt oksemørbrad - trøffelsauce - kejserhatte - pommes Anna
Vinene: Château Haut-Bages Libéral, Grand Cru Classé
Château La Vieille Cure, Fronsac
5. servering:
Maden: Canelés de Bordeaux - vaniljeis - karameltuile
Vinen: Loupiac, Sauternes
Pris for menu og vine i 2026: 995,- pr. person.
Vinsmagningen vender tilbage i 2027
Vinsmagningen på Fredensborg Badehotel er en tilbagevendende tradition og finder altid sted på hotellets sidste åbningsaften for sæsonen. Temaet er nyt fra år til år, men altid med udgangspunkt i Frankrig.
Dato og tema for 2027 offentliggøres her på siden.
Telefon: 56 90 44 44
Mail: book@bornholmhotels.dk
Se også vores vinsmagning den 21. november på Griffen Spahotel.
Overnatning
Kombinér vinsmagning med en overnatning til særpris
Det bedste efter en aften fyldt med udsøgt mad og delikate vine, er at lægge sig i en stor og dejlig seng. Og findes der en bedre måde at starte den efterfølgende dag på, end med en tur i den varme udendørs spa eller swimmingpool?
Som deltager til vinsmagningen, kan du få en overnatning inklusive morgenmad og adgang til hotellets faciliteter til særpris:
Dobbeltværelse med balkon/terrasse og havudsigt: 1.300,- pr. nat
Normalpris: 2.150,- pr. nat
Oplys blot i forbindelse med din bestilling af vinsmagning, at du ønsker en overnatning på Fredensborg Badehotel. Prisen er kun gældende for gæster, der deltager i vinsmagningen, og kun for overnatning den 12/9.



