Yoga weekend på Bornholm

Yoga weekend på Bornholm

Bestil Yoga weekend her:

Periode: 25-05-2018 til 25-05-2018

Ankomst

Velindrettede værelser på Green Solution House

Din underviser Jane Abigal Rosengreen

Foyeren på Green Solution House

Green Solution House's facade mod Strandvejen

Besøg den gamle bydel i Rønne - ex museet Erichsens Gård

Green Solution House ligger lige ved skov og strand

Slap af med en forårskur på Bornholm.
Blid yoga, detox og mindset-træning 25. – 27. maj 2018
Brug lidt af din weekend på at forberede dig til sommeren med yoga, detox og mindsettræning.

Vi hjælper dig med at udrense kroppen med de skønneste friskpressede juicer og friske, sunde snacks, veganske menuer, lækker yoga, åndedrætsøvelser, selvmassage og sansevandringer med udrensende øvelser.

Du får råd og anvisning på mad, du kan spise i løbet af weekenden og dagene efter, så din detox bliver en succes. Efter forårskuren vil du føle dig klar parat til at møde sommeren, føle dig mere frisk, se sundere ud og måske lidt smallere om livet?

Alt dette er inkluderet i tilbuddet:
* 2 nætter i skønt værelse på Green Solution House i Rønne.
* Spændende Yoga og kostprogram alle tre dage
* Lækker frokostbuffet lørdag og søndag
* 3 retters vegansk middag i restauranten lørdag aften
* Økologisk morgenmadsbuffet lørdag og søndag

Totalpris for 1 person i enkeltværelse: 3.140,-
Totalpris for 2 personer i dobbeltværelse: 2.640,-

Din underviser i BodyMindness - Jane Abigail Rosengren
Uddannet indenfor ledercoaching via NLP trænerstudiet og efterfølgende Life Mastery University hos Tony Robbins i USA. Er uddannet yogalærer både i Frankrig og i Indien.

Har siden 1990 undervist mennesker i fysisk og mental formåen og hjulpet dem med at flytte sig på det ene eller det andet felt.

"BodyMindness® har jeg udviklet som et svar på et behov, som jeg ser i nutiden. Behovet for at kære sig om sig selv og sætte tid af – i et fredfyldt rum – til at behandle kroppen og sindet nænsomt hen imod at være mere i balance og modstandsdygtig overfor dagligdagens stresspåvirkninger.

BodyMindness er den blideste yogaform, som du kan forestille dig. Helt blidt og med små, enkle øvelser bringer jeg dig helt ind til kernen. Der, hvor du har hjemme. Roligt og blidt reparerer du småskader hist og her og opbløder stramme og knudrede muskler, som har givet dig besvær og ømhed. Samtidig taler jeg til dit sind, som får lejlighed til at tænke i nye baner."

… som en deltager sagde:
”Det er som at få massage … bare indefra”

Jane har sammensat det spændende program, som du kan se på dette link program.

Tæpper som renser luften
Hotellets værelser blev renoveret i 2015. Du skal dog ikke forvente, at alt er nyt. Der er således mere bæredygtighed i at ombetrække slidte, men flotte danske designerstole med nyt økologisk betræk frem for at købe nye stole i Kina. Tæpperne og gardinerne på dit værelse er lavet således, at de renser luften. Det giver frisk luft - og en god nats søvn til dig. 

Rønne
Green Solution House ligger i Bornholms hovedstad Rønne. Når du vælger Green Solution House, kommer du derfor til at bo tæt på skov, strand og det skønne byliv i øens hovedstad. 

Ferie som hjælper miljøet
De nye dele af Green Solution House er blandet andet bygget efter princippet vugge-til-vugge. Det indebærer, at alle bygningsmaterialer nemt skal kunne skilles ad og bruges i fremtidige byggerier. På den måde bliver der sparet på verdens råstoffer. De dele af de gamle bygninger, som man var nødt til at rive ned ved ombygningen, er blevet genbrugt i det nye byggeri - og de gamle termoruder er smeltet om og brugt til isoleringsmateriale i andre byggerier. Hotellets affald bliver via et specielt forbrændingsanlæg omdannet til nærende gødning, som kommer hotellets køkkenhave til gode. Der er solceller i terrasseglasset på dit værelse - dermed danner bygningen sin egen strøm. Oplev selv endnu flere sjove detaljer, når du besøger Green Solution House.

Bestil din ferie nu
Du kan bestille tilbuddet ved at indtaste jeres ønskede ankomstdato i bestillingsboksen øverst på siden. Du er også altid meget velkommen til at ringe til os alle ugens dage: 56 95 85 66.